Friday, March 8, 2013

Indre stemmer


Fredag den 8. marts uropføres mit første teaterstykke, CLARA - indre stemmer, ved en teaterkoncert på Hofteatret i København. Stykkets belyser Robert Schumanns liv og kunst gennem hans hustru Clara, som er eneste rollehavende. Clara Schumann var stadig ung, da hun blev enke, og efter Schumanns død gjorde hun karriere som én af sin tids betydeligste pianister. Hendes position som på samme tid verdensnavn, mor til otte børn, hustru til en uhyre krævende mand og vidne til hans psykiske sammenbrud, gør hende i enestående grad til en "moderne" kvinde (og ved et skæbnestyret sammenfald er fredag den 8. marts kvindernes internationale kampdag). 
I rollen som Clara ses Katrin Weisser Lodahl, og Jalina Trio (Søren Rastogi med Line og Janne Fredens) fremfører musik af Schumann som en integreret del af forestillingen. Den er iscenesat af Mette Borg.